Fandango

Aktiverende litteraturpædagogik

Fantastiske læseoplevelser
Fandango er et inspirerende dansksystem til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen med masser af energi og fantastiske læseoplevelser. Forfatternes kærlighed til børne- og ungdomslitteratur gennemsyrer tekstvalget og arbejdsmetoderne. Mødet med det litterære univers og arbejdet med sproget og med andre medier og tekster udvikler elevernes ordforråd og læseglæde - og deres viden om og nysgerrighed overfor verden.

 

Undervisning i dialog
For at forstå den moderne børne- og ungdomslitteratur skal der læses på, mellem og bag ved linjerne. Fandango udvikler eleverne til kompetente og glade litteraturlæsere gennem en dialogisk undervisning.

 

Det spiraliske forløb
De enkelte klassetrin i Fandango er bygget op over samme skabelon for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Grundbøgerne til mellemtrinnet arbejder med personkarakteristik, miljø, virkemidler, komposition, fortæller og synsvinkel, intertekstualitet og tema. Hvert år vender eleverne tilbage til de samme litteraturfaglige begreber og udbygger deres viden. I udskolingen arbejdes der med seks vinkler: ungdomslitteratur, kommunikation & medier, motiv & tema, forfatterskab, intertekstualitet og periode. Hertil kommer skriftlig fremstilling, der er integreret i litteraturundervisningen.

Fakta

  • Antal materialer63
  • Underserier7
  • Klassetrin1. klasse - 9. klasse

Underserier